Instrumentforsikring

Det er fornuftigt at overveje, hvordan ens musikinstrument er dækket ved en skade.

Mange nybegyndere låner og lejer instrumenter og mødes i denne forbindelse ofte med et krav om at instrumentet er forsikret.

De fleste har en indboforsikring, som ofte dækker skader sket i hjemmet og/eller indenfor en kortere låneperiode. Da forsikringsbestemmelserne er mangfoldige og fortolkelige, anbefaler jeg at man omgående retter en skriftlig forespørgsel til sit forsikringsselskab hvorvidt de også dækker skader på eget, respetive et lånt eller lejet instrument og om der er eventuelle begrænsninger i dækningen, f.eks geografisk eller i forhold til dækningssummen.
Forsikringsselskaber vil normalt bede om ret nøjagtige oplysninger om instrumentet, hvilke dele det består af og værdien af de enkelte dele. Det er oplysninger man kan få hvor instrumentet er købt, lånt, ell. lejet.
Det er væsentligt at kommunikationen foregår skriftligt, så man slutteligt har et stykke papir eller en e-mail at henholde sig til, hvis uheldet er ude.

Hvis Indboforsikringen ikke dækker i tilstrækkeligt omfang kan instrumentet forsikres særskilt. Vi har gode erfaringer med to selskaber der tager sig af musikinstrumnetforsikring.

Max Levigs eferfølger (nu under Tryg-Baltica) er et dansk selskab med kontor i Herlev. Selskabet var oprindeligt et mindre forsikringsselskab som genforsikrede hos Loyd s, i London. Loyd er til gengæld er et meget stort verdensomspændende selskab.
Den største fordel ved Max Levigs efterfølger er, at al kommunikation foregår på dansk. Det kan være af betydning når man i forbindelse med en skade skal udrede omstændighederne.
Max Levig har haft en prispolitik som gav konkurrencedygtige priser og vilkår i forbindelse med mindre kostbare instrumneter. Hvad der er mindre kostbart i denne forbindelse har været variabelt, men måske under 20.000 DKr.

Lark Insurance Broking Group er et stort genforsikringsselskab som også referer til Loyd. Som resultat af EU harmonisering blev det for nogen år siden et vilkår, at forsikringstvister skulle afgøres i forsikrinstagerens hjemland. Da man således ikke mere var henvist til at gå til en udenlandsk domstol i tilfælle af uenighed, blev Lark forsikringer meget atraktive overalt i Europa. Forsikringspræmier på kostbare instrumenter nærmede sig 1/3 hvad vi var vant til.
Kommunikation, policer, alt er på engelsk. Fra tid til anden har en mail, eller et telefonopkald fra en anerkendt violinbygger her klaret sagen med et. Det er dog mest en service for gamle kunder.

Se selskabernes hjemmesider: